Intet nytår uden kransekage!
Krudtmajorens veninde Vita er helt vild med kransekage! Hun siger at det er den bedste kage på året – eller måske er det bare fordi det er den klassiske nytårskage, at hun godt kan lide den.
Ikke desto mindre er nytåret et af de sjældne tidspunkter på året, hvor vi får lov at spise kransekage – og så skal det også gøres ordentligt! Men hvordan sørger man for at få den bedste kransekage oplevelse? Det svarer vi dig på lige her.
Kransekage og champagne skal der til
Kransekage er en sød kage der hovedsageligt består af marcipan, sukker og æggehvider. Den kommer i mange forskellige former idag – stænger, horn og konfekt – men den klassiske til nytår er kransekage tårnet. Et smukt tårn almindeligvis bestående af mange kransekage ringe, der bliver mindre og mindre til de til sidst skaber et tårn med en fin top, og så dekoreret med hvid glasur der snor sig over ringene. Vita kan også godt lide at pynte sin kransekage med serpentiner, små sølvstjerner og stjernekastere for et endnu mere festligt look! (Pynt kan købes hos din lokale Royal forhandler)
Når kransekagen kommer på bordet kl. 24 skylles den almindeligvis ned med et glas champagne. Det er her mange begår den store fejl – for champagne og kransekage går slet ikke sammen!
Okay, det var måske lidt groft sagt. For sandheden er at kransekage ikke går med den sædvanlige tørre champagne. Traditionen med champagne til kransekagen kommer fra dengang man puttede meget mere sukker i champagnen, så den derfor også blev meget sødere end den er idag – men det er 100 år siden. Vi foreslår istedet at du idag spiser din kransekage sammen med en Moscato d’Asti eller en demi-sec, eller en champagne der er endnu sødere.
Du kan læse meget mere om, hvordan du vælger champagne til din nytårsfest lige her.
Historien om kransekagen (og dens storebror)
For de fleste er kransekage synonym med nytår. Men hvorfor egentlig det?
Marcipanen som udgør hovedingrediensen i kransekage, blev opfundet i det gamle Persien i det store muslimske kalifat. Europa begyndte først at have marcipan i middelalderen, hvor den søde nøddedej blev brugt til at bage småkager af.
Kransekagen og overflødighedshornet blev opfundet i 1700-tallet efter marcipanen var kommet til Danmark. Begge kager bliver til stadighed bagt og nydt meget idag, og bruges til fejringer og festlige begivenheder som bryllupper, konfirmationer og til nytår.
Overflødighedshornet er kransekagens dyrere og mere pompøse storebror. Det symboliserer frugtbarhed og overflod, hvilket stammer helt tilbage fra det gamle Grækenland.
Historien fortæller at Zeus opholdte sig i bjerggrotte, hvor han levede af gedemælk. For at takke geden forvandlede Zeus et af dens horn til et overflødighedshorn, som indeholdte alt hvad geden kunne ønske sig. Overflødighedshornet er også illustreret i antikke græske dekorationer, som værende fyldt med blomster og frugter. Alt det en ged godt kan lide!
Idag i Danmark plejer vi dog at fylde det spiselige overflødighedshorn med blandt andet fyldte chokolader og konfekt.